Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsætter du med at bruge hjemmesiden uden at ændre din web-browsers cookie-indstillinger, accepterer du brugen af cookies.

Klik videre og læs vores retningslinjer for brug af cookies, hvis du vil vide mere.

Fondant au chokolat med to slags hindbær

Fondant au chokolat med to slags hindbær og vaniljeparfait

10 stk.:
200 g chokolade
50 g smør
60 g pasteuriserede æggeblommer
120 g pasteuriserede æggehvider
1 stang god vanilje
60 g sukker
25 g sigtet hvedemel

Smelt smør og chokolade over vandbad. Vær opmærksom på, at vandet ikke må spildkoge, når du smelter chokolade. Vej æggeblommerne af i en skål. Tag chokoladen af vandbadet. Tilsæt langsomt halvdelen af den smeltede chokolade til blommerne, mens du pisker dem. Bagefter vender du resten af chokoladen i blandingen, så du får en sej masse.

Pisk æggehviderne med vaniljekorn og tilsæt sukker, mens du pisker. Vend æggehvidemassen meget forsigtigt ned i chokolademassen. Sigt hvedemel ud over dejen og vend den.

Smør portionsforme med smeltet smør og sæt dem på frost i ca. 10 minutter. Tag formene ud, smør dem endnu en gang med smør og drys dem med sukker.

Nu er dejen klar til at blive fyldt i formene. Der skal være ca. 1 cm luft i toppen af formen. Sæt formene i fryseren i mindst 8 timer.

Bag kagerne i varmluftovn direkte fra fryseren – 8 minutter ved 180 grader, og lad dem hvile ca. 5 minutter, før du serverer dem.

Servér med friske hindbær, hindbærkaviar og vaniljeis.

 

Hindbærkaviar
200 g frosne hindbær
100 g sukker
4 spsk. vand
Husblas
1 liter madolie uden smag
1 stk. injektionssprøjte uden kanyle (fås på apoteket)

Lav en essens af hindbær og sukker ved at overhælde de frosne hindbær med sukker. Lad dem stå i køleskabet til næste dag og råsylte.

Næste dag luner du lagen op med vand og sigter den. Lagen må ikke koge. Hæld lagen i et måleglas, så du ved, hvor meget der er. Tilsæt 5 udblødte plader husblas pr dl essens og smelt det sammen. Afkøl blandingen i køleskabet, så den bliver til gelé.
Fyld et langt smalt cylinderformet glas eller lignende med olie og stil det på frost i ca. 4 timer. Du skal dryppe dine kaviar ned i den kolde olie.

Tilsæt 1 dl iskoldt vand til olien. Dine hindbærkaviar lægger sig i vandet under olien efter turen gennem den kolde olie. Tag dit hindbærgelé fra køleskabet og smelt den forsigtigt og sug den op i sprøjten. Dryp den nu langsomt ned i olien. Det tager sikkert noget tid, første gang du prøver, men øvelse gør mester. Hvis din olie er iskold og hindbæressensen kun lige er smeltet, kan det næsten ikke gå galt.

 

Vaniljeparfait
150 g flormelis
150 g piskefløde
150 g æggehvider
150 g hakkede nødder
75 g hakket hvid chokolade
1 stang vanilje

Pisk fløden let, og sæt den på køl. Pisk æggehvider i ca. 3 minutter. Tilsæt flormelis og pisk massen sej. Det tager ca. 8 minutter. Bland forsigtigt den piskede fløde med vanilje, æggehvider, chokolade og nødder. Hæld blandingen i forme og frys i ca. 6 timer.

 
 
Luk
 

Vælg, hvor du vil dele dette

Luk