Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsætter du med at bruge hjemmesiden uden at ændre din web-browsers cookie-indstillinger, accepterer du brugen af cookies.

Klik videre og læs vores retningslinjer for brug af cookies, hvis du vil vide mere.

Ny Nordiske Køkken  

Danske VOSS hylder
det Ny Nordiske Køkken

Fra jord til bord

Den korte afstand fra jord til bord og ædle råvarer, der stortrives i vores eget klima: Du kan næsten smage den nordiske natur.

Det Ny Nordiske Køkken handler om nytænkning og kvalitet, hvilket er 100% i tråd med tankerne bag danske VOSS. Derfor bakker vi op om det stærke initiativ i tanke og handling - og med et lille udvalg af velsmagende nordiske opskrifter udviklet af vores egen mesterkok, Rasmus Kibsgaard.

Det Ny Nordiske Køkken er et manifest og bag initiativet står en række af de absolut førende, nordiske kokke. Målet er at skabe en velsmag og egenart, der kan måle sig med de største køkkener i verden. Store ambitioner - men at det allerede er lykkes til fulde bevises i, at det er en dansk gourmetrestaurant, som i 2010 blev kåret som intet mindre end verdens bedste og kokken bag netop er at finde blandt initiativtagerne til manifestet for Det Ny Nordiske Køkken.

I år fik vi så oven i købet en dansk verdensmester, der kunne hænge den eftertragtede guldmedalje om halsen, efter en fantastisk præsentation i det uofficielle verdensmesterskab for kokke, Bocuse d’Or. I guldvinderens egen restaurant bugner det også med lokale råvarer, der tilberedes på vidunderlig - ja, nærmest forunderlig vis.

At så andenpladsen og tredjepladsen gik til henholdsvis en svensk og en norsk kok sætter i den grad Norden som helhed på landkortet, som en kulinarisk region man bare ikke kommer uden om. På de følgende sider finder du et lille udvalg af opskrifter, der lever helt op til manifestets grundtanker.

Velbekomme!

 

 

Manifest for det Ny Nordiske Køkken

Vi nordiske kokke finder tiden moden til at skabe et Nyt Nordisk Køkken, der i kraft af sin velsmag og egenart kan måle sig med de største køkkener i verden.

Det Ny Nordiske Køkken skal:

1. udtrykke den renhed, friskhed, enkelhed og etik, som vi gerne vil forbinde med vores region.

2. afspejle de skiftende årstider i sine måltider.

3. bygge på råvarer, som bliver særligt fremragende i vores klimaer, landskaber og vande.

4. forene kravet om velsmag med moderne viden om sundhed og velvære.

5. fremme de nordiske produkters og producenters mangfoldighed og udbrede kendskabet til kulturerne bag dem.

6. fremme dyrenes trivsel og en bæredygtigproduktion i havet og i de dyrkede og vilde landskaber.

7. udvikle nye anvendelser af traditionelle nordiske fødevarer.

8. forene de bedste nordiske tilberedningsmetoder og kulinariske traditioner med impulser udefra.

9. kombinere lokal selvforsyning med regional udveksling af varer af høj
kvalitet.

10. invitere forbrugere, andre madhåndværkere, landbrug, fiskeri, små og store fødevareindustrier,detail- og mellemhandlere, forskere, undervisere, politikere og myndigheder til et samarbejde om dette fælles projekt, der skal blive til gavn og glæde for alle i Norden.

Flere opskrifter
Nyligt viste produkter ()
 

Send til en ven

Send til flere venner

Se e-mail før afsendelse Hej! Jeg tænkte, at du måske ville være interesseret i dette

Luk
 

Vælg, hvor du vil dele dette

Luk
 
 
Luk
 

Vælg, hvor du vil dele dette

Luk